Rumarkitekter tester månebolig på GrønlandTil efteråret folder to unge arkitekter en højteknologisk månebolig ud i et fjerntliggende område på arktiske Grønland. Måneboligen er en del af et forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvordan en udflytning til månen opleves på egen krop.”Vi er totalt isolerede. Der er iskoldt. Landskabet er monotont. Der er ingen omkringliggende stimuli, og derfor er det den mest tro simulation af, hvordan det vil være at bo på månen, som vi kan opnå her på Jorden.” Sådan fortæller 25-årige Sebastian Aristotelis, der ejer virksomheden SAGA Space Architects sammen med den to år yngre Karl-Johan Sørensen. Til september drager de to unge rumarkitekter til det nordvestlige Grønland for at bo tre måneder i måneboligen LUNARK Habitat, som de selv har designet. Ekspeditionen har et forskningsmæssigt formål: Nemlig at undersøge, hvilke arkitektoniske elementer, fx en plantevæg, som påvirker dem mest effektivt. Derfor er stedet nøje udvalgt, for i det ubeboede landskab på Grønland får de ingen anden stimuli end fra de genstande, som de medbringer. Samtidig har de to rumarkitekter truffet en perlerække af valg, som skal gøre måneudflytning så naturtro som overhovedet muligt. Området er med sine sorte strand og minus 30 graders kulde ét af de steder på jorden, hvor betingelser og landskab minder mest om det, man finder på månen. Derfor rummer pakkelisten også kun de allermest nødvendige genstande.
|
Odin er LUNARKS hjerne Sensorerne skal både indsamle data, som en række forskningsgrupper skal bruge, og som efterfølgende bliver gjort tilgængelige, så andre forskere også kan gøre brug af dem. Hver sensor har de to unge arkitekter døbt ravne, og de rapporterer alle tilbage til Odin – en blæserløs computer fra Lenovo. ”Vores Lenovo-computer Odin ser alt, og den giver bud på predicted maintenance, det vil sige, at den forudser vedligeholdelsesbehov. Hvis luftfugtigheden for eksempel falder, kan den give besked om, at vi skal kigge på et bestemt panel i boligens struktur, fordi den kan være ved at fejle,” forklarer Sebastian Aristotelis. Er det tilfældet, kan de udføre småreparationer ved hjælp af en medbragt 3D-printer. Med den kan de konstruere reservedele, så de løbende blandt andet sørger for, at boligen kan holde til de ekstreme omgivelser, og at solpanelerne virker, så de har strøm i boligen.
|
Tillid til udstyret er altafgørende ”Vi skal kunne stole på, at de bare virker. Derfor er det ikke tilfældigt, at vi medbringer computere fra Lenovo. Computerne er altafgørende for missionen: Vi bruger dem til vores arbejde, og de er vores eneste kilde til underholdning, så de skal være til at stole på,” understreger Sebastian Aristotelis. Helt konkret har Lenovo sponsoreret to ThinkPads og to ThinkStations i workstation-klassen. Der er tale om hårdføre computere takket være den solide byggekvalitet og god ydelse i form af en stærke Intel Xeon-processor, masser af hukommelse og en SSD. Og at valget netop er faldet på Lenvos workstations er intet tilfælde.
Forløbet endte ganske uforløst, fordi de ikke deltog i selve forsøget, men måtte rejse hjem, da konstruktionen var færdigbygget. Det gav dem dog blod på tanden til at give sig i kast med deres eget projekt, og sådan blev ideen om LUNARK Habitat født.
|
En årelang fascination af rummet
Det er ikke et komplet tilfælde, at de to rumarkitekter blev inviteret til Israel for at hjælp med at bygge en Mars-bolig. Over flere omgange har de gjort sig bemærket i internationale rum-kredse.
Første gang var, da de vandt en international arkitektkonkurrence om at designe et habitat til Mars. Med hæderen fulgte et post graduate-kursus på rum-universitetet International Space University i Delft i Holland. Her imponerede de to unge arkitekter blandt andet folk fra den amerikanske rumorganisation NASA.
”Det var en vild oplevelse. I mange år har vi begge været fascineret af rummet. Når vi på arkitektstudiet skulle lave noget om renæssancen, så perspektiverede vi altid til noget om rummet. Og så er det næsten uvirkeligt, at folk fra NASA roser os og synes, at vores projekt er interessant,” forklarer Sebastian Aristotelis.
Besøget på rum-universitetet ansporer de to unge arkitekter, som efterfølgende deltager i og vinder konkurrencen om at designe en månebolig, Moon Village Association. Her arbejder de for første gang med en udfoldelig månebolig baseret på origami.
Knap et år efter, i 2019, retter de to arkitekter sigtekornet ind på deres egen rummission. 50 år efter, at Neil Armstrong og Buzz Aldrin sætter deres fødder på månen, begynder Karl-Johan og Sebastian deres egne forberedelser til simuleringen af en rummission. Håbet er, at resultaterne kan være med til at danne grundlag for, at vi i fremtiden kan tilbringe markant længere tid end på månen end de 21 timer og 36 minutter, Armstrong og Aldrin tilbragte på månens overflade. Som de selv beskriver det:
”When we go to the Moon, we must thrive, not just survive.”